Rudkøbing stillede som sædvanlig meget stærkt op på damesiden. Det fik Tina at mærke i 2. ds., som hun tabte i to sæt. Men det er ingen skam at tabe til Rudkøbings meget velspillende damesingler.
Det lykkedes dog Marie at tvinge 1. ds. ud i tre sæt i en seværdig kamp, hvor Marie lavede mange flotte og hårde forhånds-slag fra baglinien.
Lars havde glemt sine tennissko og spillede 3. hs. i nogle allround træningssko. Det ændrede dog ikke på, at han gjorde, som han plejer: Taber første sæt og vinder i 3 sæt. Endnu engang et flot comeback af Lars, som viser god moral, og at fysisk træning betaler sig.
Martin O. vandt for anden lørdag i træk 4. hs. i to sæt – fremragende!
Martin B. har stået mere bag bardisken end på tennisbanen i denne sæson, og han skulle lige i gang i 2. hs. Bagud 4-1 i første sæt finder han dog rytmen i sit spil, og han vandt i 2 sæt.
Thomas vandt 1. hs. 6-0, 6-0 ;-).
Tina og Marie kæmpede godt i damedoublen, men tabte i 2 sæt. Jeg vil gerne rose Tina og Marie for at gøre deres bedste mod Rudkøbings meget stærke damespillere.
Martin O. og Lars vandt for anden lørdag i træk 2. hd. De har dermed vundet begge deres singler og doubler i anden halvsæson – det taler vist for sig selv!
Martin B. skulle spille 1. hd. med Thomas, som har tabt tre 1. hd. i træk i denne sæson – så det var op ad bakke for Martin B. På trods af de svære odds lykkedes det mirakuløst for Martin B. at vinde 1. hd overbevisende i to sæt.
Målet var på forhånd at vinde 5-4. Eftersom Rudkøbing stillede med en meget stærk opstilling, synes jeg, at det var imponerende, at vi vandt 6-3!
Dagens spiller: Martin B. fordi han vandt 2. hs. i to sæt efter at have været bagud 4-1, og fordi han brød forbandelsen i 1. hd.
Herunder resultaterne i detaljer:
Referent: Thomas E. Andersen
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||