Vi startede holdkampen i Ringe med at være bagud 2-0 pga. sygdomsafbud fra Rikke.
Peter ramte ikke sit top-niveau i 2. hs mod en spiller, som vi kender fra tidligere, hvor han også voldte os problemer. Vi var således bagud 3-0, så det var op ad bakke.
Marie i 1. ds. vandt igen i 2 sæt, da hun ikke kunne udholde tanken om at skulle i 3 sæt. Hun har dermed vundet alle 6 sæt, hun har spillet i Fynsserien i år, og det taler vist for sig selv.
Martin O. i 4. hs spillede et meget tæt 1. sæt, som han valgte at vinde og så sig derefter ikke tilbage – Martins første sejr i Fynsserien i år!
Thomas vandt 1. hs i 2 sæt i en kamp med mange meget lange dueller og lige partier.
Lars spillede ligesom mod TCO flot angrebstennis i 3. hs. Han vinder kampen i 3 sæt – altid godt at kunne rive en 3-sætter hjem.
Dagens flotteste præstation kom fra Martin O. og Lars. De blæste Ringes 2. hd ud af banen! Det var et meget velvalgt tidspunkt at spille så god en double, eftersom vi derved kom på 5-3. Det gjorde Peter og Thomas´s 1. hd betydningsløs, og det var heldigt, da de spillede meget svingende. Jeg vil dog rose Peter for i perioder at ramme et meget højt niveau, som lover godt for fremtiden.
5-4 var det resultat vi gik efter. Vi var gode til at støtte hinanden under hele holdkampen, og vi leverede et flot comeback.
Dagens spiller: Martin O. Vinder 4 ud af 4 sæt. Viser den helt rette indstilling på og uden for banen.
Referent: Thomas E. Andersen
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||