Der var bestilt godt vejr til kampen og det var der så også.
Det var tæt på en debutsejr til Tina i damesinglen. Det blev til en hårdt kæmpet 3. sæts kamp, hvor Tina i første sæt, var oven på i starten, men faldt så lidt ned i niveau, for derefter at snuppe sættet i tiebreak. 2. sæt var var knap så tæt og det blev tabt 1-6. 3. sæt blev lidt af en gyser, da Tina både var foran 4-2 og 5-3, men desværre så satte begyndende krampe sit præg på spillet og Munkebo vandt 5-7. Men en meget flot debut af Tina!!
Tommy var i sin første rigtige optræden på banen i år og det var altså ikke til at se, at han havde været ude med en rygskade. 1. sæt var lidt tættere end hvad resultet 3-6 viser, men 2. sæt var virkelig så tæt som resultatet. Tommy misser muligheden for at udnytte matchbold og sættet går i tiebreak. Tiebreaken starter meget lige, men derefter var der ikke medvind til Tommy, som taber tiebreaken 3-7.
Kim var inde som 1. single mod Henrik Pedersen og det lignede starten på noget lovende, da han både førte 2-1 og 3-2. Derefter viste Henrik klassen og tog resten af partierne i den kamp.
Søren's 2. single var næsten en tro kopi af Kim's kamp. Der blev fulgt med til 3-4 mod Eigil Winkler, men derefter var der desværre heller ikke flere partier til Søren.
Kim og Søren tog sig af herredoublen mod Henrik og Eigil, men de var begge 2 overmatchet og kampen var forholdvis hurtigt overstået med 0-6 1-6....heldigvis ingen "briller"!!
Tommy og Tina spillede en fremragende mixdouble, hvor de tog 1. sæt 6-3. De hvilede så lidt på laurbærene i 2. sæt, som blev smidt 2-6, men så tog de sig igen sammen og vandt match-tiebreaken 10-6 - flot sejr!!! Tillykke!!!
Referant: Søren Pedersen
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||