Referat af Rudkøbing 2 - Stjernen i Fynsserien

 

Søndag d. 26/8 kørte 1. holdet bestående af Gitte K., Gitte H., Thomas, Carsten, Klaus og Lars til Rudkøbing for at forsvare klubbens ære og placering i rækken. Denne gang havde vi ikke så travlt med at komme frem (og havde heller ikke Pernille Bæk som chauffør) så vi nåede frem uden bøder. Til gengæld så burde nogen stilles til regnskab for det blæsevejr der var den dag. Rudkøbing har helt sikkert et af Fyns smukkest beliggende anlæg (sammen med Faaborg) men lige den dag var det ikke nogen fordel med udsigt til havet da sidevinden kom samme sted fra.

 

Hverken vejr eller vind (eller modstanderne) kunne dog forhindre et veloplagt (på nær Gitte H. der vist havde været lidt for seriøs til en fest dagen forinden) Stjernen hold  i at tage en sikker sejr med hjem på 6-3.

 

Som forventet - tør jeg sige når man kender niveauet på damerne på Rudkøbings hold - var der ikke meget at hente for Gitte og Gitte. Trods adskillige fordele og lange dueller fik de tilsammen et parti.

Thomas og Klaus mødte ærligt talt ikke meget modstand og kun en dårlig start fra Carstens side gjorde der var spænding om udfaldet af 1. sæt. Lars spillede efter eget, og faktisk også andres, udsagn igen uvant solidt og fornuftigt. Det var kun en rutineret coachning fra Rudkøbing legenden Marianne Pedersen (og gummiarm fra Lars' side) der gjorde at der blev lidt (for meget) spænding om 2. sæt i den kamp. Herredoublerne forløb planmæssigt med sikre sejre uden det store dramatik.

 

Det er rart at vide vi kan vinde alle vores herrekampe selv uden Steffen og med "Serie 1 forstrærkning" i form af Lars. Steffen havde ellers stillet sig til rådighed for at SMS coache specielt Lars hvis psyken skulle svigte (det gør den åbenbart kun når jeg kender manden på den anden side af nettet ;-)

 

Dette resultat bringer 1. holdet på en 2. plads i Fynsserien kun et point bag end Nyborg.

 

Her ses de eksakte resultater for de enkelte kampe.

6. runde Fynsserien

 

Husk at kom ned og støt 1. holdet i den sidste holdkamp på hjemmebane på lørdag d. 1/9 kl. 10 mod Munkebo.

 

Referant: Lars Kristensen


Opdateret d. 17. sep. 2024 kl. 23:28


 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: