Reglement

 

1) Alle resultater skrives som kommentarer her på siden og Stjernelisten opdateres løbende herunder på ikke fastsatte dage.

 

2) Stjernelisten bliver ikke nulstillet, men fortsætter fra forrige sæson.

 

3) Når man står på Stjernelisten, kan man udfordre alle der står på listen.

 

4) Vinder man over en højere placeret spiller, rykker man op over denne, uanset hvor mange spillere der er imellem. Taber man til en højere placeret spiller, beholder begge deres plads på Stjernelisten.

 

5) Er man endnu ikke på Stjernelisten, skal man spille en kamp for at blive placeret på listen. I så fald kan man udfordre hvem man vil og bliver placeret over denne, hvis man vinder den første kamp. Taber man den første Stjernelistekamp, placeres man nederst på ranglisten.

 

6) Hvis begge spillere endnu ikke er på Stjernelisten, placeres de som hhv. nederst og næstnederst på listen.

 

7) Nægter man gentagne gange at modtage udfordringer fra en lavere rangerende spiller, betragtes kampen som vundet af den lavere rangerende.

 

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: