Bestyrelsesmøde 9. og 23. marts 2010

 

Velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer/hjælpere

Martin Bødker og Peter Boklund blev budt velkommen. Martin kommer til at fungere i bestyrelsen og Peter som kasserer men ikke i bestyrelsen.
 

Aktivitetskalender 2010

Lars tager hovedansvaret for kalenderen.
Opstartsmailen bliver sendt ud omkring den 6. april med betaling 21. april.
Vi sender en foreløbig kalender for 2010 med opstartsbrevet der bliver opstart den 24. april.
 

3-kamps turnering den 20. marts kl. 13, Skt. Jørgens Hallen

Lars sender et nyhedsbrev ud som reklame for turnering og en forespørgsel til medlemmerne om ønsker for sæsonen.
Lars har sørget for præmier til arrangementet.
Tommy har afprøvet at vores net virker på hallens bordtennisbord.
 

Baneklargøring

Søren har ikke hørt yderligere fra Gustavsen Anlæg (efter mødet er det aftalt at firmaet laver deres arbejde i uge 15).
Vi skal have nye netopstrammere Søren køber det.
Vi skal bruge nye helst større affaldsspande til brug ved bænkene.
Vi køber nye stole. Agi køber ved butikkerne.
 

Rengøringsplan klubhuset (husk skraldespanden)

Vi laver en fællesrengøring før sæsonen i forbindelse med klargøring.
Maj – Peter Boklund
Juni - Gitte
Juli - Tommy
August – Martin Bødker
September – Lars
Efter sæsonen fælles rengøring i forbindelse med oprydning.
Tommy hænger en plan op i klubhuset for, hvem har ansvaret for rengøring og skraldespand.
 

Opstartsturnering den 24. april

Lars tager kontakt til Skibhusavisen for reklame for opstarten og arrangementet.
Lars spørger Rasmus Skousen efter om vi kan låne fartmåleren igen i år.
Vi laver igen en handicapturnering. Tommy spørger Carsten om hjælp til afholdelse af turneringen (Carsten kan ikke hjælpe, da han er bortrejst på dette tidspunkt).
 

Turneringer

Vi udskyder punktet til næste møde. Det skal aftales, hvem der står for tilmeldingerne og hvem der skal være holdkaptajner.
 

Trænere/træninger

Steffen Magnussen vil træne 2 timer om ugen. Lars kontakter ham
Martin Bødker ønsker at træne juniorerne. Martin har erfaring fra DTF om Play-and-Stay konceptet.
Peter Boklund træner juniorerne sammen med Martin.
Peter Boklund har mulige kontakter til Risingskolen.
 

Evt.

Vi lægger et link ud til FTU mentaltræningsarrangementet.
Der er generalforsamling 23. marts.
Vi tager et møde mere for at afslutte de punkter vi ikke nåede i dag. Vi mødes forud for generalforsamlingen hos Peter Boklund 23/3-2010 kl. 18.00. De vigtigste punkter er at færdiggøre diskussionerne om hvem der træner hvem samt brochurerne og trykningen af dem.
Næste møde tirsdag 13. april 2010 i klubhuset hvor vi samtidig laver forårsrengøring.
Der blev snakket løst og fast om klubbens visioner i forhold til fastholdelse af juniorspillerne herunder ambitioner for klubbens junior-niveau.
 
Mødet afsluttet og genoptaget tirsdag d. 23/3-2010
 
 

Træning

Steffen deltog ved mødet og der blev diskuteret hvilken sammensætning der skal være på træningsholdene. 1. hold og 2. hold for såvel damer som herrer. 1730-1930 torsdag. Førsteholdet 1730-1830 og 2. holdet 1830-1930.
Motionstræningen varetages af Martin og med Tommy som assistent. Der bliver kigget på eventuel opdeling når træningen starter op.
Juniortræningen. Peter håber på aktiv deltagelse og tager ansvaret. Martin ønsker også at træne juniorerne. Vi satser på to juniortræninger om ugen med en opdeling efter niveau. Peter for begyndere og Martin de mere øvede. Peter mandag 1530-1630 med begyndere og Martin 1630-1730 med de mere øvede. Ligeledes torsdag 1530-1630 med Peter og 1630-1730 med Martin. (efterfulgt af voksentræningen).
Motionstræningen med Martin og Tommy mandag 1730-1830 for begynderne og 1830-1930 for de mere øvede.
 

Kasserer

Søren har snakket med banken og den ønsker et fyldigt referat fra generalforsamlingen i hovedforeningen med ansvarsfordeling mht. kassererposten.
 

Sommertennis

Steffen gav udtryk for at sidste år ikke var tilfredsstillende mht. niveauet i forhold til indsatsen fra træneren. Der var ingen opbakning til sommertennis for sæsonen 2010.
 

Brochurer

Gitte har snakket med en trykker hun kender og den skal gå i trykken snarest. Uvist om det kan nås.
 

Markedsføring

Kommunikation til skolerne. Vi skal have diskuteret/sat opslag.
 
Referent: Tommy Larsen
 

Opdateret d. 14. apr. 2010 kl. 20:26


Kommentarer
Skriv en kommentar:
Navn (Obligatorisk)
Kommentar
Hvilken dag kommer efter torsdag?
(Antispam. Obligatorisk)
Fremhævede felter er ikke udfyldt korrekt

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: