1. Vigtig info fra Stjernen generalforsamling
2. Aktivitetskalender + diverse planlagte aktiviteter
3. Sommer tennisskole uge 30 v. Steffen og Peter og Lars fra Fjordager
4. Baneklargøring/vedligeholdelse
5. Øvrige gøremål: udfordringskampe (herrer/damer)
6. Klubtøj
7. Infobrev/e-opstartsbrev
8. Træning + turnering
9. Evt.
Agi Szocska blev officielt valg som den nye formand for Stjernen Tennis til Stjernens generalforsamling. De øvrige fra bestyrelsen byder Agi hjertelig velkommen på holdet.
Hovedforeningen har nogle tiltag, som vi også kunne tage til os:
Der bliver tilføjet 18/4 kl. 10.30 til 13.00 – Skibhustennis.
Vi skal lige have undersøgt om vi ikke kan få udekamp den 24. maj, da der er sponsorløb på anlægget den dag. Carsten/Søren får det undersøgt.
Til opstartsfesten den 25/4, får vi mad fra Bazaren – Gitte kigger på det…..og laver også gerne sin choko-moussé ;-).
Steffen og Peter har styr på det – det bliver i uge 30. Det bliver baseret på DTF’s tilbud.
Tommy og Allan har været på et DTF baneklargøringskursus i marts.
Søren ringer og bestiller banemændene. Når de har været der, vil Tommy gerne vande og tromle lidt indtil opstartsdagen.
Træbænkene ved anlægget skal slibes og olieres og det øvrige, undtagen net, skal sættes frem. Dette gør vi mandag den 20. april kl. 17.
Årets øvrige banevedligehold: Allan og Tommy laver en plan over det.
Der skal arrangeres udfordringskampe. Agi sørger for damerne og Tommy og Søren laver det for herrerne.
Gitte og Agi tager ind til Ketshop og vælger det vi skal have. Derefter vil der komme et opslag på hjemmesiden, så alle medlemmer vil have mulighed for at købe det.
Infobrevet er stort set klart og vil blive udsendt som en del af et nyhedsbrev. I det vil der bl.a. stå, at Agi er den nye formand og at kontingent indbetalingen sker ved bankoverførelse.
Træningstiderne bliver som sidste sæson. Dog kan der komme ændringer for motionisterne efter sommer, så træningen ikke kommer til at foregå i mørke. Steffen, Tommy og Søren er trænere.
Der er aftale med en massør om at få rabat på massage, hvis man spiller tennis i Stjernen. Der vil komme opslag omkring dette.
Børneattester: Søren indhenter attesterne, så de der skal træne kan skrive dem under og derefter kan de så sendes ind til politiet.
Næste møde: Mandag den 20. april kl. 17
Referent: Søren
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||