Minitennis er en god og rigtig sjov måde for både voksne og børn at holde tennisformen ved lige i vinterperioden. Minitennis spilles på badmintonbaner med nettet sænket ned til gulvet (se understående filmklip). Man spiller med store skumbolde men ellers med en almindelig tennisketsjer. Vigtigst af alt så er minitennis for alle aldre og niveauer. Det er lettere end almindelig udendørs tennis så man får typisk længere dueller og mere sved på panden.
Her er et filmklip der viser hvad minitennis er
Igen i år har Stjernen Tennis indgået et samarbejde med Fjordager Tennis så vi kan tilbyde at spille minitennis både i Skt. Jørgens hallen, Danmarksgade 10, 5000 Odense C og i Fjordagerhallen i Seden, Strandvejen 39, 5240 Odense NØ (klik for at se kort). Dette giver både flere haltider og mere fleksibilitet.
Klubben stiller bolde til rådighed, medbring blot tennisketsjer og indendørs sko. Du kan låne en ketcher gratis (både til børn og voksne) hvis du kontakter den ansvarlige senest to dage før du vil spille. Man kan spille minitennis selvom man ikke er medlem af Stjernen Tennis. Hvis man ikke er medlem kan man prøve den første gang gratis.
Stjernen Tennis tilbyder træning i både i Skt. Jørgens Hallen og i Fjordagerhallen med Ole Kier Petersen som instruktør. Tilbudet gælder som udgangspunkt for juniorer lørdage kl. 14-15 og voksne motionister lørdage kl. 15-16. Der kan også evt. tilbydes forældre/børn tennis hvor hele familien kan spille samtidig enten sammen eller aldersdelt. Turneringsspillere er også velkomne til at spille minitennis. Skriv hvad dit behov er!
Venligst meld tilbage til Ole Kier Petersen tlf. 50565596 senest d. 1. oktober med flg. info:
1) Din alder
2) Dit niveau
3) Du ønsker at modtage instruktion eller bare vil spille selv
4) Du kun ønsker at spille i Skt. Jørgens Hallen eller også i Fjordagerhallen
5) Du har andre ønsker f.eks. om forældre/børn tennis
På baggrund af tilbagemeldingerne sammensætter vi et tilbud der tilgodeser flest muligt
Vi får desværre først de eksakte haltider for den kommende sæson ca. i starten/midten af oktober. Tilmelder du dig minitennis får du direkte besked hurtigst muligt efter tiderne bliver lagt ud på hjemmesiden her. Minitennis starter i midten af oktober når vi lukker grusbanerne og slutter i midten af april 2014 når vi åbner grusbanerne igen. Herunder kan du se de tider der blev tilbudt fra nytår til udendørssæsonen startede sidste sæson.
Dato | Tid | Sted |
5/1 | 9-11 | Fjordager Hallen |
11/1 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
12/1 | 9-11 | Fjordager Hallen |
26/1 | 9-11 | Fjordager Hallen |
1/2 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
8/2 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
9/2 | 9-11 | Fjordager Hallen |
15/2 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
16/2 | 9-11 | Fjordager Hallen |
22/2 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
1/3 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
2/3 | 9-11 | Fjordager Hallen |
9/3 | 9-11 | Fjordager Hallen |
16/3 | 9-11 | Fjordager Hallen |
22/3 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
23/3 | 9-11 | Fjordager Hallen |
29/3 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
12/4 | 14-16 | Skt. Jørgens Hallen |
Prisen for minitennis fastsættes afhængig af hvor mange haltider vi kan tilbyde og om du får instruktion. Sidste år var prisen uden instruktion 150 kr for sæsonen inden jul og 200 kr for sæsonen efter jul gældende for spil både i Skt. Jørgens Hallen og Fjordager Hallen.
Kontingentet betales kontant første gang man møder op til Ole Kier Petersen. Ole vil også være hovedansvarlig for at låse op og låse i Skt. Jørgens Hallen.
Når du spiller i Fjordager Hallen skal du huske at melde dit fremmøde senest dagen før kl. 21.00 til Lars Jensen på tlf. 31158409. Du skal ikke tilmelde dig forinden når du spiller i Skt. Jørgens Hallen.
Har du lyst til mere minitennis så spilles der 1-2 minitennis stævner om måneden fra oktober til april. Langt de fleste stævner er både for juniorer og seniorer. Her kan du se datoer for alle de planlagte stævner i 2013-2014.
Stjernen Tennis opfordrer alle til at deltage i flest muligt af disse stævner. Hold øje på forsiden under "Nyheder fra FTU" for at se invitationer til de enkelte stævner. Du skal selv tilmelde dig disse stævner.
Spørgsmål rettes til Lars Kristensen.
Lars Jensen er hovedansvarlig i Fjordagerhallen tlf. 31158409.
Stjernen Tennis | Tranevej 44 | 5000 Odense C | Email: info@stjernen-tennis.dk | Find os på kort
|
Hovedsponsorer: |
Medlem af: |
||||