Klubmesterskab 2019

Program for turneringen

 

Se turneringsprogrammet

Vigtigt: hvis du ikke oplever ændringer i dokumentet er det pga caching. For at opdatere den cachede dokument skal du genindlæse den eller gøre følgende afhængig af styresystem: Windows: hold <CTRL>+<F5>, Apple: <Apple>+r, Linux: <F5>.

 

Skynd dig at se hvem du skal spille imod og kontakt din modstander så kampen kan afvikles hurtigst muligt. Turneringsprogrammet opdateres løbende med resultater, så du hele tiden kan få et overblik over hvem du skal spille mod næste gang.

Der skal spilles mange kampe så vis hensyn når du booker baner og sørg for at slette bookinger som ikke skal bruges alligevel.

 

 

Afvikling af kampe

Alle motionsrækker får mindst to kampe i hver række ved at dem der taber den første kamp spiller mod andre der har tabt den første kamp. Derved opdeles hver række i en A-række og en B-række for dem der hhv. har vundet og tabt første kamp.

Alle de indledende kampe i både A-rækker og B-rækker skal afvikles i tidsrummet d. 27. august til d. 20. september. Man aftaler selv hvornår de enkelte kampe spilles og booker naturligvis også selv baner. Du finder kontaktoplysninger på dine modstandere i medlemslisten (du skal være logget på bookingsystemet for at se medlemslisten). I år spilles alle A og B-rækker på finale dagen d. 21. september. 

 

 

Rapportering af resultater

Resultater rapporteres udelukkende som kommentarer på stjernelisten med angivelse at det er en klubmesterskabskamp. Det er vinderens ansvar at rapportere resultatet samme dag kampen afvikles. Man skal ikke sende resultater pr e-mail eller SMS til turneringslederne. Husk at skriv række og navne på alle deltagere samt meget gerne et lille resume af kampen. På den måde kan alle løbende se resultaterne foruden i programmet.

 

Alle single resultater tæller til Stjernelisten.

  

 

Regler

- Alle singler og doubler i alle rækker spilles bedst af 3 sæt med tiebreak i alle sæt.

- Der spilles med egne bolde bortset fra finaler. 
- Man må godt spille med alm. bolde i rækker til Play & Stay bolde hvis alle parter er enige om dette. Grønne Play & Stay bolde kan udlånes af klubben hvis man ikke har selv. Dette gøres i forbindelse med træning.
- Afbrydes en kamp fx. pga. mørke så genoptages den fra samme stilling en anden dag.
- "Bye" betyder at en seedet spiller går videre til næste runde uden kamp.
 
 
 

Turneringsleder

Navn: Tina Rehkopff
Mail: 0910tina@gmail.com
Tlf.: 4096 0666
 
Turneringslederen afgør alle tvivlspørgsmål.
 
 

Fest på finaledagen

Vi afslutter finaledagen med en fest om aftenen d. 21 september hvor både klubmestrene og dem der ikke nåede så langt vil blive fejret, samt årets "Stjerne" bliver kåret.  Sidste tilmeldingsfrist til festen er d. 10. september.

 

 

Velkommen til.

 Stjernen Tennis   |   Tranevej 44   |   5000 Odense C   |   Email: info@stjernen-tennis.dk   |   Find os på kort

 

Hovedsponsorer:      

Medlem af: